Maleri
Rud Ingemann Pedersen
Landskabet, lyset og maleriet

Rud Ingemann Pedersen er født i 1943 i Nørlev i Vendsyssel. Han studerede maleri på Det Jyske Kunstakademi fra 1965 og flyttede i 1968 med Berit Øien til Øsløs i Hanherred.
Her fandt han det landskab, som skulle blive centrum for hans kunst.
På cykel med lærred, stafeli og malergrej opsøgte han gennem årtier motiver omkring fjorden, vejlerne, markerne og de små veje på Hannæs.
Hans malerier er mørke, sanselige og langsomme. Grønne, brune og grå toner, lys, vejr og landskab brydes ned og bygges op igen, indtil motivet bliver til maleri.
Et personligt værk skabt i tæt kontakt med det sted, han har levet det meste af sit liv.
Malerier og landskab
Et udvalg af malerierne vil blive vist her, efterhånden som værkerne fotograferes til bogen.